mandag den 26. august 2013

Radikale Venstre's syn på krisen

Radikale Venstres syn på krisen
Når Radikale Venstre under deres mærkesager påpeger, at ”Vi vil tage ansvar for økonomien”, så mener de, at de vil belønne de der gør en ekstra indsats i samfundet ved at give dem de penge de fortjener, mens de samtidig ønsker at sikre velfærden for alle ved at undgå besparelser på f.eks. sygehusene.   

        De reformer, som for nylig er blevet vedtaget på dagpenge- og efterlønsområdet, er reformer, som Radikale Venstre finder fornuftige, men de mener også, at det er nødvendigt med endnu flere af denne slags for at bringe dansk økonomi på fode igen. Ifølge Radikale Venstre er reformer nemlig, hvad der skal til for at bringe balance i budgetterne, samt sikre den nødvendige arbejdskraft.   
Offentlige investeringer
Selvom Radikale Venstre synes at den private sektor er vigtig for den danske økonomi og vækst, så er de ikke i tvivl om at den offentlige sektor er mindst lige så vigtig, og det er ifølge Radikale Venstre denne, som har god mulighed for at få Danmark ud af den økonomiske krise. De Radikale Venstre mener nemlig, at man ved at føre en ekspansiv finanspolitik og øge offentlige investeringer i den værste krisetid, kan skubbe den danske vækst i gang og mindske arbejdsløsheden. 
Skattelettelser 
Radikale Venstre ønsker at føre en ekspansiv finanspolitik. De mener nemlig, at skatten på arbejdsmarkedet generelt er for høj og at en lavere skat vil øge arbejdsudbuddet. Altså vil de kæmpe for skattelettelser for alle, da de mener, at dette vil få flere mennesker til at yde en ekstra indsats på arbejdspladsen.  Samtidig ønsker Radikale Venstre at øge afgifterne på forurening og overforbrug. Dette vil blandt andet betyde at klimavenlige biler vil blive billigere, mens det vil blive dyrere at køre i byer med meget trafik.
Flere i beskæftigelse
Radikale Venstre ønsker at få alle, der kan magte et arbejde, i beskæftigelse. Med dette menes der, at specielt unge mennesker, som grundet en psykisk lidelse er havnet på førtidspension også skal ud på arbejdsmarkedet, så meget som de nu magter. På denne måde vil de tjene penge ved selv at gøre en indsats for samfundet, og samtidig få en følelse af, at de er nødvendige og, at der er brug for dem.    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar