Farvelfærd - Velfærdsstaten under pres

I slutningen af 1800-tallet sker der et skrifte i synet på nød. Før i tiden anså man fattigdom som selvforskyldt, men da kornpriserne i Vesteuropa begynder at falde, pga. tilføjelser fra Rusland og USA, forstod man at risikoen for fattigdom ikke var et spørgsmål om individuel tilstrækkelighed. På grund af dette indføres socialforsikringen.

I slutningen af 1800-tallet fandt industrialiseringen sted og folk vandrede fra land til by. Dette betød at sikkerhedsnettet blev ødelægt, og for at undgå sociale uligheder indføres bl.a. alderspension og syge- og ulykkesforsikring. Efterfølgende blev arbejdsløshedsforsikringen indført. I DK omfattede forsikringen også kvinderne, i modsætning til Tyskland.

I 1924 tiltræder den første socialdemokratisk reagering. Denne laver socialreformen fra 1933 som har fire lov komplekser:

·         Folkeforsikring

·         Ulykkesforsikring

·         Arbejdsløshedsforsikring

·         Offentlig forsorg

Reformen byggede på i starten på forsikringsprincippet (årligforsikringspræmier + tilskud fra det offentlige), men byggede efterhånden mere og mere på retsprincippet. Retsprincippet (automatisk ret til hjælp) blev indført til fordel for skønsprincip.

I 1960’erne (Velfærdsstatens guldalder) var der højkonjunktur og de offentlige udgifter stig hurtigere end det private forbrug. Flere og flere borgere modtager offentlige ydelser.  SU og ydelser til børnefamilie indføres. Kvinderne kommer i arbejde, som betyder behov for børnepasningsordener. Der er stort fokus på folks levevilkår rent politisk. Der kommer øget udgifter, da man ønsker at give borgerne lige muligheder for levevilkår.

I 1973 bryder oliekrisen ud og det betyder stor arbejdsløshed og hurtig voksende statsgæld. Staten har store udgifter til dagpenge og prøvede at kickstarte økonomien med momsnedsættelsen à højere skatter og afgifter. i 1980’erne tiltræder en borgerlig regering og sociale udgifter beskæres. De var ikke i stand til at bremse de stigende udgifter og velfærdsstaten var klemt mellem et økonomisk pres fra den ene side og det voksende forventningspres fra den anden. 

I starten af 00’erne var der lav arbejdsløshed og det offentlige havde færre udgifter og dermed forøget skatte indtægter. Dog er der stadig store problemer for velfærdsstaten. I dag er det de øgede serviceydelser, der skaber problem.           

Der er som udgangspunkt to teorier, hvorfor staten tilbyder borgerne velfærdsydelser. Den funktionalistiske er når statens engagement ses i forhold til ændringer i arbejds- og livsformer. Konfliktteorien er når staten prøver at dæmme arbejderklassen, for at undgå sociale uroligheder, så som borgerkrig.