torsdag den 29. august 2013

Liberal Alliance

Liberalismen:


Kraften af samfundet bliver styret af egoismen, og du er din egen lykkes smed. Så længe du ikke overtræder loven, må du gøre alt for, at opnå dine egne mål og drømme. 
Det enkelte menneske er i stand til, at prioritere egne ønsker. Så det er din egen skyld hvis du ender i toppen, men også din egen skyld, hvis du ender i bunden, Da du selv er i stand til at træffe dine beslutninger.

Liberalalliance blev grundlagt i 2007, med Anders Samuelsen som stifter og partileder.

Liberal alliance mener:


Lavere skat, øget vækst, mere effektivitet i den offentlige sektor og mere personlig frihed er vejen frem for Danmark, igennem krisen.
Skatten skal ned på maks. 40%. Det vil gøre det bliver mere attraktivt, at arbejde, starte egen virksomhed eller tage en uddannelse.
Selskabsskat skal ned på 5% fra 12%.

Liberal alliance mener at den bedste erhvervspolitik er ”mindre politik”. Det danske erhvervsliv er ved at drukne i nye skatter og afgifter, nyttesløse regler og overflødig dokumentation og kontrol. (bureaukrati)


Liberal Alliance mener også at EU skal fokusere på det indre marked, der for skal det gå i gennem en europæisk domstol og afskaffelse af tekniske handelshindringer.  EU nemlig udviklet sig i en retning, hvor vækst, fremdrift og dialog er blevet erstattet af regelstyring, bureaukrati, omfordeling og centralisme.

tirsdag den 27. august 2013

venstre


Liberalisme betyder frisindet og er en samfundsopfattelse som kræver politisk og økonomisk frihed for den enkelte person.

Mennesket lever bedst i frihed under ansvar, og skal kunne tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og ikke mindst fællesskabet

De befandt sig på venstre fløjen, derfra kommer navnet Venstre. De ville have lighed mellem de forskellige klasser i samfundet, for skolegang og ret til lige lægeadgang. I dag er de flyttet til højrefløjen.

Ønsker at bevare DK som en fri og selvstændig nation

Vil have DK ind i et forpligtende internationalt fællesskab, hvor danskerne samarbejder med andre nationer om at sikre frihed og fred samt flere muligheder for bedre livsvilkår rundt i verdenen

·         De mener ikke der er behov for at gribe ind endnu, men self. Hvis behovet opstår, er DK godt udrustet og skal self. Gribe ind.

Med tilbagetrækningreformen og især efterlønsændringerne har vi skabt os et økonomisk råderum, så vi har økonomisk handlefrihed, hvis der sker noget meget dramatisk i verdensøkonomien, siger Claus Hjort Frederiksen.”

De går ind for:

1.       Frihed, også blandt ældre.

2.       En sund økonomi er fundamentet for varig velværd

3.       Tager ansvar

4.       Plads til alle
 

·         Venstre går ind for det skattestop de lavede som de lavede i 2001. Derudover skal boligejerne freds så de ikke bliver yderligere beskatte, så de måske ikke har råd til at blive i deres bolig. Samtidig går de også ind for de skattelettelser som blev indgået i skatteaftalen med SRSF-regeringen. Til sidst mener de at højere skatter og afgifter er skadeligt for væksten og virkelysten i samfundet, og er en trussel for mulighederne for at sikre varig velfærd. Skatte- og afgiftsstigninger betyder desuden, at det bliver dyrere at være dansker – også for danskere på indkomstoverførsel, som ikke kompenseres for fx nye afgifter på dagligvarer som yoghurt, ketchup og marmelade 


·        På vækst området mener Venstre at et sundt fundament for en sund økonomi er de private virksomheder, fordi de skaber vækst, fremgang og arbejdspladser. Samtidig levere de penge og materiale, som er nødvendig for at kunne finansiere de offentlige velfærdsydelser. Venstre går derfor ind for at erhvervslivet skal have bedre konkurrence evne, og det skal ske ved at sænke selskabsskatten og fjerne tilskuddene til erhvervslivet. Det vil betyde at det vil blive mere attraktivt for udenlandske virksomheder at drive forretning i Danmark.



Konservative: 


De Konservative, bliver der slået koldt vand i blodet. Mike Legarth, der er finansordfører, har tillid til, at situationen på aktiemarkederne stabiliserer sig efter Den Europæiske Centralbank er trådt i karakter.
Derfor skal vi herhjemme først vente på, at væksttiltagene fra 2020-forhandlingerne forhåbentlig snart slår igennem, mener han.
- Hvis det skulle vise sig at være forkert, så er det klart at vi må træde til igen og levere en ny vækstpakke, der giver arbejdspladser og forbedrede konkurrencevilkår, siger Mike Legarth.


Der er brug for endnu en vækstpakke til at skabe arbejdspladser og vækst i Danmark. Der er brug for en stor erhvervspolitisk pakke, hvor man investerer i at levere bedre og billigere arbejdspladser og gøre virksomheder mere konkurrencedygtige. Regeringen gør ikke det rigtige for at skabe job i den private sektor. Det mener De Konservative, som ikke er imponeret over regeringens finanslovforslag.
Finansordfører Mike Legarth (K) efterlyser konkret en pakke til erhvervslivet, som vil gøre det billigere at drive virksomhed i Danmark.
Det skal være nemmere og billigere at drive virksomhed, så der kan skabes de arbejdspladser, der kan drive os ud af denne krise. 
- Regeringen investerer ikke i en erhvervspakke, som her og nu vil fjerne nogle af de byrder, skatter og afgifter, som især de små- og mellemstore virksomheder har.

SF- løsning på finanskrisen

SF løsning på finanskrisen



SF blev stiftet i 1959

SF er et moderne venstrefløjsparti, som arbejder for et velfærdssamfund, hvor alle danskere har lige adgang til gode sygehuse, gratis uddannelse, en værdig ældreomsorg og gode daginstitutioner. Det er værdier som lighed, tryghed, frihed, solidaritet og demokrati, som danner grundlag for al SF’s politik.

fokus på uddannelse og fælles løsninger ikke ved at have den laveste skat, den mindste offentlige sektor eller de dårligste løsninger. vil sætte gang i vækst og jobskabelse her og nu, sikre økonomisk holdbarhed og udvikler velfærden



SF vil sikre orden i dansk økonomi, der skal være sammenhæng mellem udgifter og indtægter. Både her og nu og i fremtiden. De arbejder for en økonomisk politik, der sikrer en markant bedre velfærd, mindre ulighed, bedre betingelser for erhvervslivet og en indsats her og nu for at sikre mere vækst og beskæftigelse.

Mindre bureaukrati og kortere sagsbehandling

Bedre støtte til iværksættere

Adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft

Styrket offentligt-privat samarbejde

En mere effektiv konkurrencelovgivning
Bedre uddannelser giver bedre konkurrenceevne




SF tror på, at uddannelse er den bedste vej til at forbedre Danmarks produktivitet og konkurrenceevne. Derfor vil vi knokle for målrettede investeringer i viden, uddannelse af vores unge og efteruddannelse af vores arbejdsstyrke. Flere danskere skal have en uddannelse, og vi har brug for bedre akademikere og håndværkere, for både ingeniører og snedkere

Den tidligere regering mente, at Danmark skulle spare sig ud af krisen.
Sf vil hellere bruge penge for at sætte gang i væksten
ekspansiv finanspolitik
- Det handler om vækst, og det handler om arbejdspladser. Det er det, der kan skabe sikkerhed om dansk økonomi, og tryghed om familiernes økonomi, så de begynder at forbruge mere igen, siger Morten Bødskov.



Hvis Fair Løsning bliver sat i værk, vil det allerede næste år betyde 18.000 flere job, siger SF's finansordfører Ole Sohn, der afviser, at de mange investeringer vil øge Danmarks gæld. ¨

DF

Dansk Folkeparti


Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske kulturarv og vort ansvar for hinanden som folk. Derfor vil vi styrke landets ydre og indre sikkerhed. Vi ønsker et land bestående af frie danske borgere, som gives muligheder for at klare sig selv og bestemme over sig selv; men staten må samtidig forpligtes til at støtte de danskere, der er i vanskeligheder og hjælpe dem til tryghed.


DF vil gerne være med til ændringer i det danske samfund, men kun ved at give parlamentarisk støtte til de ændringer, som bliver grundigt overvejet og planlagt. Ændringerne må ikke ramme den danske økonomi.  I 1970 – og 1980’erne havde Danmark et underskud, som efterlod Danmark i en stor gæld. Gælden påførte de danske skatteydere store rentebetalinger. Efter regeringsskiftet i 2001 blev der indført en økonomisk politik, hvor Dansk Folkeparti støttede op, hvor de havde gjort det muligt, at afdrage statsgælden hurtigere. Fortsat skal man blive ved med at afdrage gælden, for at føre politik, som kan sikre et årligt overskud på statens budget.

Dansk Folkeparti vil således ikke udsætte afbetalingen af offentlig gæld, fordi det skubber afdragsbyrden over på den kommende generation, og det ville ikke være fair.

Men hensynet til afviklingen af den offentlige gæld, må man ikke sætte alt andet i stå. Investeringer i uddannelse, forskning og infrastruktur er således også vigtige forudsætninger for, at der fremover er råd til at sikre danskerne velfærd, velstand og vækst.

Dansk Folkeparti understreger, at et moderne samfund forudsætter en effektiv og velfungerende offentlig sektor og en sund økonomisk balance.

For at borgerne fortsat vil vise vilje til at betale en forholdsvis høj indkomstskat, er det nødvendigt, at befolkningen føler, at den del af indkomsten, der tilfalder offentlige myndigheder, også anvendes på en fornuftig måde.
Forudsætningen for at kunne opretholde velfærdsstaten er, at samfundet fortsat bærer præg af en høj grad af solidaritet og sammenhængskraft. Hvis borgerne får en fornemmelse af, at personer lukrerer uretmæssigt på de offentlige ydelser, reduceres viljen til at betale en høj indkomstskat. Det samme er tilfældet, når indvandrere kommer til landet og straks får del i de offentlige ydelser, som danskerne i årevis har betalt skat for at kunne finansiere.
Dansk Folkeparti ønsker at føre en finanspolitik, der sikrer forbindelsen mellem det, borgerne betaler til den offentlige sektor, og det, som borgerne ønsker, at det offentlige skal levere.
Dansk Folkeparti ønsker ændringer af den offentlige sektors indsats på fire områder:

a) Overførselsindkomsterne
De offentlige overførselsindkomster til mennesker mellem 18 og 67 udgør en stor og voksende andel af de offentlige budgetter. En mere aktiv arbejdsmarkedspolitik, bedre og mere målrettet uddannelse og øget kontrol med omgåelse af den gældende lovgivning kan mindske andelen. Socialt dårligt stillede og syge skal sikres gode og stabile levevilkår, men mennesker, som ikke har reelt behov for offentlig støtte, skal om muligt tilskyndes til at klare sig selv.
b) Den offentlige sektor som attraktiv arbejdsplads

I en tid, hvor manglen på arbejdskraft snarere end overskud af arbejdskraft vil være fremtidens udfordring, er det nødvendigt for den offentlige sektor at kunne konkurrere med private virksomheder om den arbejdskraft, der er til rådighed. Det seneste årtis mindskede søgning til eksempelvis lærer-, hjemmehjælper-, og sygeplejeuddannelsen – tre uddannelser målrettet ansættelse i det offentlige – er bekymrende. Årsagen er manglende lyst blandt mange unge til at blive ansat i den offentlige sektor. Uden en holdningsændring vil mange opgaver i det offentlige ikke blive løst i fremtiden. Det skal være attraktivt, spændende og udviklende at arbejde i det offentlige. Samtidig skal offentlige myndigheder naturligvis kun lægge beslag på den nødvendige arbejdskraft for at løse de opgaver, der påhviler det offentlige. Det offentlige skal være en effektiv og attraktiv arbejdsplads for fremtidens unge. Det vil kræve nytænkning og opgør med gamle dogmer, men det er Dansk Folkeparti også parat til.

c) Indvandringen i finanspolitikken
Med regeringsskiftet i 2001 fik Dansk Folkeparti mulighed for at ændre den danske udlændingepolitik markant i positiv retning. Tilstrømningen af udlændinge uden rimeligt opholdsgrundlag (til Danmark) er reduceret dramatisk gennem opstramning af asyl- og familiesammenføringsregler samt stramninger af reglerne for tildeling af permanent opholdstilladelse og statsborgerskab. Omkostningerne ved at hjælpe flygtninge i deres nærområde frem for i Danmark er væsentligt mindre. Denne kurs skal derfor fastholdes i årene fremover. Det er bedre både for flygtningene og for Danmark, at hjælpen sker lokalt, hvor kulturen ikke er så fremmed for flygtningene, som tilfældet er i Danmark. Derfor er det vigtigt, at denne kurs også fastholdes i årene fremover.
Endnu er en stor gruppe af de indvandrere og efterkommere, der er kommet til landet over de sidste 30 år, ikke blevet integreret ordentligt i det danske samfund. En del af disse indvandrere og efterkommere lever af offentlig forsørgelse, er involveret i kriminelle aktiviteter eller har direkte afsmag for det danske samfunds værdier og tiltrækkes af islamistiske strømninger. Dansk Folkeparti vil tilskynde de indvandrere og efterkommere, der ikke ønsker at tage del i det danske samfund og tilegne sig danske værdier og normer, til at rejse hjem. De indvandrere og efterkommere, der ønsker at indgå positivt i det danske samfund, skal tilskyndes og hjælpes til at finde deres plads i samfundet.

d) Bedre offentlig service
En række offentlige serviceopgaver er blevet udskudt og forringet under indtryk af presset fra voksende overførselsindkomster og den øgede indvandring, der fandt sted især fra 1983 til 2002. Ved at reducere de offentlige udgifter på nogle områder vil det være muligt både at forbedre sundhedsvæsenet, retsvæsenet, politiet og ældreomsorgen og samtidig undgå at forhøje skattetrykket og gerne over tid reducere skattetrykket.

Siden regeringsskiftet i 2001 har Dansk Folkeparti medvirket til at opruste den offentlige sektor, eksempelvis gennem forbedringer i sundhedsvæsnet og ældreplejen og en oprustning af retsvæsenet via tilførsel af ekstra betjente og flere fængselspladser. Dansk Folkeparti vil også i fremtiden prioritere forbedringer af ældreomsorgen, sundhedsvæsnet, retsvæsenet, politiet og forholdene for de socialt dårligst stillede højt.

Magnus McSwag


Socialdemokratiets Finanspolitik under finanskrisen 2009

Politik:
Socialdemokratiet fører en ekspansiv finanspolitik som øger statens udgifter i offentlige investeringer som skaber arbejdspladser, og hjælper til at øge det private forbrug og investeringer.

Flere job:
Skaber arbejdspladser via offentlige investeringer – fx skoler, daginstitutioner og ældreboliger.
De vil samtidig øge den daglige arbejdstid med 12 minutter.

Investere i nye teknologier som skaber eksportjob, især i udkantsdanmark hvor der laves højhastighedsbredbånd som skal hjælpe med arbejdspladser.

Uddannelse:

Bedre og hurtigere uddannelse til unge og skal være nemmere at uddanne og efteruddanne som voksen.

Støtte til uddannelse af “arbejdsstyrken” som er ledige.

Praktikpladsgaranti.

Unge skal tidligere i gang - fx ved højere SU og lavere uddannelseskrav.

Langsigtet økonomisk holdbarhed:
At beholde seniorer på arbejdspladserne bør overvejes.
At kunne udsætte efterlønnen, og at kunne arbejde ved siden af efterlønnen.

mandag den 26. august 2013

Radikale Venstre's syn på krisen

Radikale Venstres syn på krisen
Når Radikale Venstre under deres mærkesager påpeger, at ”Vi vil tage ansvar for økonomien”, så mener de, at de vil belønne de der gør en ekstra indsats i samfundet ved at give dem de penge de fortjener, mens de samtidig ønsker at sikre velfærden for alle ved at undgå besparelser på f.eks. sygehusene.   

        De reformer, som for nylig er blevet vedtaget på dagpenge- og efterlønsområdet, er reformer, som Radikale Venstre finder fornuftige, men de mener også, at det er nødvendigt med endnu flere af denne slags for at bringe dansk økonomi på fode igen. Ifølge Radikale Venstre er reformer nemlig, hvad der skal til for at bringe balance i budgetterne, samt sikre den nødvendige arbejdskraft.   
Offentlige investeringer
Selvom Radikale Venstre synes at den private sektor er vigtig for den danske økonomi og vækst, så er de ikke i tvivl om at den offentlige sektor er mindst lige så vigtig, og det er ifølge Radikale Venstre denne, som har god mulighed for at få Danmark ud af den økonomiske krise. De Radikale Venstre mener nemlig, at man ved at føre en ekspansiv finanspolitik og øge offentlige investeringer i den værste krisetid, kan skubbe den danske vækst i gang og mindske arbejdsløsheden. 
Skattelettelser 
Radikale Venstre ønsker at føre en ekspansiv finanspolitik. De mener nemlig, at skatten på arbejdsmarkedet generelt er for høj og at en lavere skat vil øge arbejdsudbuddet. Altså vil de kæmpe for skattelettelser for alle, da de mener, at dette vil få flere mennesker til at yde en ekstra indsats på arbejdspladsen.  Samtidig ønsker Radikale Venstre at øge afgifterne på forurening og overforbrug. Dette vil blandt andet betyde at klimavenlige biler vil blive billigere, mens det vil blive dyrere at køre i byer med meget trafik.
Flere i beskæftigelse
Radikale Venstre ønsker at få alle, der kan magte et arbejde, i beskæftigelse. Med dette menes der, at specielt unge mennesker, som grundet en psykisk lidelse er havnet på førtidspension også skal ud på arbejdsmarkedet, så meget som de nu magter. På denne måde vil de tjene penge ved selv at gøre en indsats for samfundet, og samtidig få en følelse af, at de er nødvendige og, at der er brug for dem.    
SF løsning på finanskrisen


SF blev stiftet i 1959

SF er et moderne venstrefløjsparti, som arbejder for et velfærdssamfund, hvor alle danskere har lige adgang til gode sygehuse, gratis uddannelse, en værdig ældreomsorg og gode daginstitutioner. Det er værdier som lighed, tryghed, frihed, solidaritet og demokrati, som danner grundlag for al SF’s politik.

fokus på uddannelse og fælles løsninger ikke ved at have den laveste skat, den mindste offentlige sektor eller de dårligste løsninger. vil sætte gang i vækst og jobskabelse her og nu, sikre økonomisk holdbarhed og udvikler velfærden



SF vil sikre orden i dansk økonomi, der skal være sammenhæng mellem udgifter og indtægter. Både her og nu og i fremtiden. De arbejder for en økonomisk politik, der sikrer en markant bedre velfærd, mindre ulighed, bedre betingelser for erhvervslivet og en indsats her og nu for at sikre mere vækst og beskæftigelse.

Mindre bureaukrati og kortere sagsbehandling

Bedre støtte til iværksættere

Adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft

Styrket offentligt-privat samarbejde

En mere effektiv konkurrencelovgivning
Bedre uddannelser giver bedre konkurrenceevne




SF tror på, at uddannelse er den bedste vej til at forbedre Danmarks produktivitet og konkurrenceevne. Derfor vil vi knokle for målrettede investeringer i viden, uddannelse af vores unge og efteruddannelse af vores arbejdsstyrke. Flere danskere skal have en uddannelse, og vi har brug for bedre akademikere og håndværkere, for både ingeniører og snedkere

Den tidligere regering mente, at Danmark skulle spare sig ud af krisen.
Sf vil hellere bruge penge for at sætte gang i væksten
ekspansiv finanspolitik
- Det handler om vækst, og det handler om arbejdspladser. Det er det, der kan skabe sikkerhed om dansk økonomi, og tryghed om familiernes økonomi, så de begynder at forbruge mere igen, siger Morten Bødskov.


Hvis Fair Løsning bliver sat i værk, vil det allerede næste år betyde 18.000 flere job, siger SF's finansordfører Ole Sohn, der afviser, at de mange investeringer vil øge Danmarks gæld. ¨

tirsdag den 13. august 2013

Fælles tavle skriveøvelse omkring Torben M. Andersens kronik




Skriveøvelse på PrimaryWall om Kronikken Finanskrisen og den økonomiske politik - HER

Klasse kommentarer til interview omkring Finanskrisens årsager og virkninger


Årsager jf. klippet.
  • Den amerikanske centralbank sænker renten i 2001 --> fra 6,5 til 1% (pengepolitik) - for at skabe vækst og holde den amerikanske økonomi i gang efter 11/9.
  • Bankerne låner penge ud - til forbrugere der egentligt kunne bo i deres hus.
  • Han sammenligner situationen i DK og USA
    • Der har været fest på boligmarkedet
  • Finanseringsspekulanter kom frem i lyset
  • Hvordan burde man have gjort i Danmark i 2001 -->
    • Man skulle have ført en strammer finanspolitik
    • Skattestop 
    • Skattelettelser

mandag den 12. august 2013

Overordnet spørgsmål til forløbet om finanskrisens årsag og virkning på dansk og global økonomi



Overordnet spørgsmål: Hvordan er krisen opstået og hvordan kan den løses?



Problemstillinger:
  • Hvordan er krisen opstået?
  • Hvordan kan det gå så galt?
  • Hvilke konsekvenser har krisen haft – nu og i fremriden?

-------------------------------

Mindmap i Popplet omkring emnet - HER



--------------------------------



Anders Borup Christensen. specialkonsulent CEPOS, kommenterer årsagen til finanskrisen - HER




------------------------------------