Spørgsmål 1, 2 og 3

1  Hvad er der indeholdt i Velfærdsforliget? Undersøg, hvilke partier der var med i forliget og find eksempler på, hvad de respektive partier sagde om forliget.

-     I 2006 indgik et stort flertal i Folketinget velfærdsforliget, som handler om indretning af fremtidens velfærdssamfund.
De 4 hovedpunkter var:
1. Flere ældre i beskæftigelse
2. Ungdomsuddannelse
3. Voksen- og efteruddannelse
4. Flere indvandrere og efterkommere i arbejde

Det Radikale Venstre og de Konservative var for reformerne
Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti var imod reformerne – Dansk Folkeparti forventedes dog at være med alligevel i sidste ende
Socialdemokraterne og Venstre var for reformerne, men ville alligevel ikke have at reformerne blev for voldsomme.

2  Forklar begreberne brugerbetaling, udlicitering og privatisering. Eksemplificér.
- Brugerbetaling: Man skal selv betale for de ydelser man har brug for. Man behøver nødvendigvis ikke at betale hele beløbet, men kun noget af det.
Et eksempel kunne være, at man selv skulle betale for at gå til lægen, fordi der er mange der går til lægen uden at det er nødvendigt.

- Udlicitering: Opgaver som tidligere var pålagt offentlig regi, kan nu liciteres til alle firmaer. Dvs. at alle private og offentlige firmaer, kan byde på en opgave à mere konkurrence på opgaver og priser. 

- Privatisering: Statslige og institutioner bliver private. TDC er f.eks. blevet privatiseret. Mere privatisering giver velfærdsmodellen mere residual karakter.

3  Diskutér, hvorvidt øget brugerbetaling er et anvendeligt og rimeligt instrument at anvende i indretningen af den fremtidige danske velfærdsmodel?
- En fordel kunne være, at man ikke vil gå så meget til lægen, hvis man selv skulle betale. Der vil altså ikke længere blive brugt så mange penge på at blive konsulteret hos en læge og få medicin. En ulempe her er dog, at nogen som måske er meget syge ikke går til lægen og måske går hen og dør. Der kan man diskutere hvilken del i samfundet der er mest vigtigt, at mennesker ikke dør og kan gå gratis til lægen eller man netop vil spare på det område og lade folk selv betale. 

Velfærdsstatens fremtid spg. 7, 8 og 9

      7) Er Lafferkurven synlig i Danmark?
Det er begrænset hvor synlig Lafferkurven er i Danmark, for trods vores høje stakketryk er folk rimelig tilfredse, og der er ikke lige nu store problemer med brain-drain. Skattelettelser vil derfor nødvendigvis heller ikke give flere penge til staten. Der er også ydelser i Danmakr, som modvirker tankerne i lafferkurven så som bistands hjælp osv.   

8) Hvad ligger der i begrebet brain-drain? Undersøg om det udgør et problem for den danske samfund netop nu.

      Hvis skatten er for høj i et land, er det svært at holde de højtuddannede i landet, hvis de i andre lande vil kunne tjene bedre grundet en lavere skat. Netop nu er brain-drain ikke noget problem i DK. Over 95 % af de veluddannede bliver i landet, og de som flytter ud, returnerer inden for få år.  

9)Diskutér, hvordan man øger integrationen for indvandrere og deres efterkommere i forhold til det danske arbejdsmarked. Pisk eller gulerod?

     Problemformulering: Redegørende:
Hvor mange indvandrere er i beskæftigelse nu i 2013, og er der sket en udvikling i løbet af de sidste årtier?
Analyserende:
Hvilke problemer er forbundet med lav beskæftigelse i forhold til indvandrerne?
Diskuterende:
Hvad skal der til for at få flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet i fremtiden? 

Eksterne velfærdsklemmen

Den eksterne klemme kan deles i to

Eu-klemmen:
Forøget arbejdskraftmobilitet. Dette betyder, at de udlændinge, som arbejder i DK vil også kunne benytte velfærdsydelserne. Denne klemmen er ikke så stor et problem, som man regnede med, men det muligvis blive et problem i fremtiden. Hvis dette sker kan det løses ved at hæve skatterne eller forringe ydelserne.  

Globalisering:
Man risikerer at folk (lavt uddannede, som har det dårligt i deres hjemland) kommer og kræver velfærd. Hvis flere lavt uddannet flytter til DK og skal have mere velfærd, bliver skatterne sat op. Derved vil de højt uddannet muligvis flyttet til et andet land, hvor skatten er lavere. Samtidig er man nødt til at have et højt konkurrenceniveau og dette skal ske via bedre uddannelse. Hvis skatten bliver for høj kan man risikere at virksomhederne flytter. En ond cirkel vil opstå.     

Arbejsark. lektion 6. velfærdsstaten under press - Klemmerne.
(Gruppe #3)

• Flere ældre for flere penge pga. indførte reformer. 
• Ved fjernelsen af efterlønen kan man argumentere for der var færre i arbejde, og efterlønnen bliver brugt af flere som ikke har brug for det, end dem der virkelig har brug for den. Sunhedssystemet flere ældre, flere syge bruger behandlinger, flere penge. 
• Der burde være mere kontrol over hvem der kunne få sociale ydeelser.

Velfærdsmodeller

Den Residnale model

• Fordel
• Lav beskatning
• Staten sparer penge
• Ulemper
• Indkomsten afgør graden af velfæld
• Høj grad af ulighed
• Svært at lave social mobilitet (socialarv)
• Er generelt individ basseret model

Den universelle model

• Fordel
• Man har sikkerhedsnet
• Mulighed for at bryde social arv
• Uddannelse- social mobilitet
• Stor grad af lighed
• Homogent samfund- det politiske system er fleksibel/pragmatisk
• Ulemper
• Man slapper for meget af
• Minus incitament
• Top skat/ høj skat
• Retsprincippet til nogle overførelser er unødvendige

De selektiv model

• Fordele
• Staten skal ikke tage sig af de arbejdsløse
• Værner om traditionerne/familie  fællesskab- konservativ
• Ulemper
• Større ulighed
• Der er mange der ikke er dækket pga. manglende arbejdsmarkedstilknytning
• Ulighed mellem kønnene

Velfærdstrekanten og ulighed (spg. 5)

1.      Er Gini-kofficienten et godt måleredskab?
Det er godt på den måde, at man med et enkelt tal kan sammenligne verdens landes lighed/ulighed. Tallet siger dog ikke mere end det, så man er også nødt til at kigge på andre ting i samfundet så som styreformen. Et eksempel kan være, at selvom der er fuldstændig lighed i et land, så er det ikke sikkert at menneskene har det godt, hvis der eksempel er streng diktatur.

Hvad er Human Development Index – HDI? Og hvordan ligger Danmark på indekset? Hvad kan man bruge det til? (sammenlign med andre lande fx USA, Danmark, Tyskland og Sverige.)
Lidt ligesom BNP, man måler bare den samlede velstand og udvikling på en skala fra 0-1 (1 er bedst). Norge har ligget øverst siden 2001. I 2012 ser listen således ud: 1) Norge (0,955) 2) Australien (0,938) 3) USA (0,937) 4) Holland (0,921) 5) Tyskland (0,920) - DK ligger på en 14. plads (0,901)
Man finder HDI'en i et land, ved at kigge på:
- Økonomien
- Skolegang/uddannelsesniveau
- Levealder/sundhedsniveau
 

velfærdsstat og ulighed

1.     Den ønskes en redegørelse for hvad der menes med stat, marked og civilsamfundet. Beskriv herunder velfærdstrekanten og indplacer de politiske ideologier.

·         Stat er en instans i samfundet, som fungerer via politiske beslutninger

·     Marked er den frihandel mellem mennesker i form af køb og salg.

·     Civilsamfundet er mellem stat og marked. Består f.eks. af familie og venner.

·     Velfærdstrekanten bruges til vise hvordan de forskellige instanser hjælper os

·     Politiske ideologier:

-    Liberalisme: vil have et større marked og en lille stat, fordi folk selv skal tage ansvar for deres eget liv.

-    Socialisme: vil i modsætning have en stor stat og et lille marked

-    Konservatisme: vil have et stort civilsamfund, en mellem stat og et lille marked.    

Farvelfærd - Velfærdsstaten under pres

I slutningen af 1800-tallet sker der et skrifte i synet på nød. Før i tiden anså man fattigdom som selvforskyldt, men da kornpriserne i Vesteuropa begynder at falde, pga. tilføjelser fra Rusland og USA, forstod man at risikoen for fattigdom ikke var et spørgsmål om individuel tilstrækkelighed. På grund af dette indføres socialforsikringen.

I slutningen af 1800-tallet fandt industrialiseringen sted og folk vandrede fra land til by. Dette betød at sikkerhedsnettet blev ødelægt, og for at undgå sociale uligheder indføres bl.a. alderspension og syge- og ulykkesforsikring. Efterfølgende blev arbejdsløshedsforsikringen indført. I DK omfattede forsikringen også kvinderne, i modsætning til Tyskland.

I 1924 tiltræder den første socialdemokratisk reagering. Denne laver socialreformen fra 1933 som har fire lov komplekser:

·         Folkeforsikring

·         Ulykkesforsikring

·         Arbejdsløshedsforsikring

·         Offentlig forsorg

Reformen byggede på i starten på forsikringsprincippet (årligforsikringspræmier + tilskud fra det offentlige), men byggede efterhånden mere og mere på retsprincippet. Retsprincippet (automatisk ret til hjælp) blev indført til fordel for skønsprincip.

I 1960’erne (Velfærdsstatens guldalder) var der højkonjunktur og de offentlige udgifter stig hurtigere end det private forbrug. Flere og flere borgere modtager offentlige ydelser.  SU og ydelser til børnefamilie indføres. Kvinderne kommer i arbejde, som betyder behov for børnepasningsordener. Der er stort fokus på folks levevilkår rent politisk. Der kommer øget udgifter, da man ønsker at give borgerne lige muligheder for levevilkår.

I 1973 bryder oliekrisen ud og det betyder stor arbejdsløshed og hurtig voksende statsgæld. Staten har store udgifter til dagpenge og prøvede at kickstarte økonomien med momsnedsættelsen à højere skatter og afgifter. i 1980’erne tiltræder en borgerlig regering og sociale udgifter beskæres. De var ikke i stand til at bremse de stigende udgifter og velfærdsstaten var klemt mellem et økonomisk pres fra den ene side og det voksende forventningspres fra den anden. 

I starten af 00’erne var der lav arbejdsløshed og det offentlige havde færre udgifter og dermed forøget skatte indtægter. Dog er der stadig store problemer for velfærdsstaten. I dag er det de øgede serviceydelser, der skaber problem.           

Der er som udgangspunkt to teorier, hvorfor staten tilbyder borgerne velfærdsydelser. Den funktionalistiske er når statens engagement ses i forhold til ændringer i arbejds- og livsformer. Konfliktteorien er når staten prøver at dæmme arbejderklassen, for at undgå sociale uroligheder, så som borgerkrig.