Politiske partier og vælgeradfærd

Spørgsmål nummer 9
Folkeafstemninger – for og i mord
For:
- Bedre overensstemmelse mellem befolkningen og det førte politiske
- Større ansvarlighed overfor de politiske beslutninger
- Større engagement fra befolkningen
- Større åbenhed og bedre forståelse af de politiske liv
Imod:
- Fører til dårlige beslutninger, pga. fornøden viden.
- Før ikke til større ansvarlighed, fordi de svækker politikerne i deres beslutninger på folkets vegne - Skaber mere konflikt end enighed
- Mindre fortrolighed i politiske beslutninger

Hvilke argumenter vægter tungest?
Noget af det, vi synes taler for folkeafstemninger, er at befolkningen bliver mere engagerede og føler sig mere indflydelsesfulde i samfundet. Vi synes dog også, at nogle argumenter taler stærkt imod folkeafstemninger, nemlig at folk ikke er oplyste nok til at træffe de rigtige beslutninger. Ud fra dette synes vi, at det kun er nogle emner, der er egnede til folkeafstemning. Egnede emner er bestemt når grundloven skal ændres. Dette betyder nemlig, at regeringen ikke bare kan ændre i grundloven, hvorefter en eventuel anden regering nogle år senere kan ændre tilbage eller ændre yderligere, så det hele tiden bliver ændret. I stedet skal der være folkeafstemning, så hele befolkningen får indflydelse. Emner, der kræver stor baggrundsviden synes vi ikke er egnede til folkeafstemninger, da der nemt vil kunne blive truffet en forkert beslutning.
Vi forestiller os at hvis der hele tiden var folkeafstemninger, så ville folk stoppe med at stemme, og kun stemme når det var noget der berørte dem selv, og udfaldet af afstemningen kunne derfor blive helt forkert.    

Redegør for udviklingen i antallet af partimedlemmer

1  Inddrag samf. Statstik Partiernes medlemstal og indtægter tabel 10.12.

• Medlemstallene er faldet, især ved Socialdemokraterne, Venstre og Konservative, som i starten var de store partier med mange faste vælgere.

• Førhen var der klassepartier, hvor det var mere ideologisk og partierne var ude og høre vælgernes meninger og holdninger

• Nu er der ikke klassepartier mere pga. at der er kommet flere forskellige partier til, derfor har partierne færre medlemmer og mindre mulighed for at få alle meninger og holdninger opfyldt

Arbejdsark. Lektion 6. Politiske partier og vælgeradfærd

1.1.      Hvorved adskiller et politisk parti sig fra andre politiske organisationer? Hvilke særlige funktioner varetager et politisk parti?

 Et politisk parti er folkevalgt og står til ansvar for hele befolkningen ved offentlige valg.  

Andre politiske organisationer er f.eks: Dansk industri og DA. De varetager erhvervslivets interesser. Derudover er der fagforeningerne som tager sig af forskellige grupper fra forskellige fag. F.eks. Jurister og lærere. Desuden varetages der her særinteresser og prøver at påvirke at påvirke partierne til at tage beslutninger der er for deres interesse. 

Spørgsmål 1, 2 og 3

1  Hvad er der indeholdt i Velfærdsforliget? Undersøg, hvilke partier der var med i forliget og find eksempler på, hvad de respektive partier sagde om forliget.

-     I 2006 indgik et stort flertal i Folketinget velfærdsforliget, som handler om indretning af fremtidens velfærdssamfund.
De 4 hovedpunkter var:
1. Flere ældre i beskæftigelse
2. Ungdomsuddannelse
3. Voksen- og efteruddannelse
4. Flere indvandrere og efterkommere i arbejde

Det Radikale Venstre og de Konservative var for reformerne
Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti var imod reformerne – Dansk Folkeparti forventedes dog at være med alligevel i sidste ende
Socialdemokraterne og Venstre var for reformerne, men ville alligevel ikke have at reformerne blev for voldsomme.

2  Forklar begreberne brugerbetaling, udlicitering og privatisering. Eksemplificér.
- Brugerbetaling: Man skal selv betale for de ydelser man har brug for. Man behøver nødvendigvis ikke at betale hele beløbet, men kun noget af det.
Et eksempel kunne være, at man selv skulle betale for at gå til lægen, fordi der er mange der går til lægen uden at det er nødvendigt.

- Udlicitering: Opgaver som tidligere var pålagt offentlig regi, kan nu liciteres til alle firmaer. Dvs. at alle private og offentlige firmaer, kan byde på en opgave à mere konkurrence på opgaver og priser. 

- Privatisering: Statslige og institutioner bliver private. TDC er f.eks. blevet privatiseret. Mere privatisering giver velfærdsmodellen mere residual karakter.

3  Diskutér, hvorvidt øget brugerbetaling er et anvendeligt og rimeligt instrument at anvende i indretningen af den fremtidige danske velfærdsmodel?
- En fordel kunne være, at man ikke vil gå så meget til lægen, hvis man selv skulle betale. Der vil altså ikke længere blive brugt så mange penge på at blive konsulteret hos en læge og få medicin. En ulempe her er dog, at nogen som måske er meget syge ikke går til lægen og måske går hen og dør. Der kan man diskutere hvilken del i samfundet der er mest vigtigt, at mennesker ikke dør og kan gå gratis til lægen eller man netop vil spare på det område og lade folk selv betale. 

Velfærdsstatens fremtid spg. 7, 8 og 9

      7) Er Lafferkurven synlig i Danmark?
Det er begrænset hvor synlig Lafferkurven er i Danmark, for trods vores høje stakketryk er folk rimelig tilfredse, og der er ikke lige nu store problemer med brain-drain. Skattelettelser vil derfor nødvendigvis heller ikke give flere penge til staten. Der er også ydelser i Danmakr, som modvirker tankerne i lafferkurven så som bistands hjælp osv.   

8) Hvad ligger der i begrebet brain-drain? Undersøg om det udgør et problem for den danske samfund netop nu.

      Hvis skatten er for høj i et land, er det svært at holde de højtuddannede i landet, hvis de i andre lande vil kunne tjene bedre grundet en lavere skat. Netop nu er brain-drain ikke noget problem i DK. Over 95 % af de veluddannede bliver i landet, og de som flytter ud, returnerer inden for få år.  

9)Diskutér, hvordan man øger integrationen for indvandrere og deres efterkommere i forhold til det danske arbejdsmarked. Pisk eller gulerod?

     Problemformulering: Redegørende:
Hvor mange indvandrere er i beskæftigelse nu i 2013, og er der sket en udvikling i løbet af de sidste årtier?
Analyserende:
Hvilke problemer er forbundet med lav beskæftigelse i forhold til indvandrerne?
Diskuterende:
Hvad skal der til for at få flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet i fremtiden? 

Eksterne velfærdsklemmen

Den eksterne klemme kan deles i to

Eu-klemmen:
Forøget arbejdskraftmobilitet. Dette betyder, at de udlændinge, som arbejder i DK vil også kunne benytte velfærdsydelserne. Denne klemmen er ikke så stor et problem, som man regnede med, men det muligvis blive et problem i fremtiden. Hvis dette sker kan det løses ved at hæve skatterne eller forringe ydelserne.  

Globalisering:
Man risikerer at folk (lavt uddannede, som har det dårligt i deres hjemland) kommer og kræver velfærd. Hvis flere lavt uddannet flytter til DK og skal have mere velfærd, bliver skatterne sat op. Derved vil de højt uddannet muligvis flyttet til et andet land, hvor skatten er lavere. Samtidig er man nødt til at have et højt konkurrenceniveau og dette skal ske via bedre uddannelse. Hvis skatten bliver for høj kan man risikere at virksomhederne flytter. En ond cirkel vil opstå.     

Arbejsark. lektion 6. velfærdsstaten under press - Klemmerne.
(Gruppe #3)

• Flere ældre for flere penge pga. indførte reformer. 
• Ved fjernelsen af efterlønen kan man argumentere for der var færre i arbejde, og efterlønnen bliver brugt af flere som ikke har brug for det, end dem der virkelig har brug for den. Sunhedssystemet flere ældre, flere syge bruger behandlinger, flere penge. 
• Der burde være mere kontrol over hvem der kunne få sociale ydeelser.